Ægte italiensk pizza i Vedbæk

Søndag slog Fetin Bicen dørene op til Vedbæk nye pizzeria Pizze Di Napo på hjørnet af Olgasvej og Vedbæk Stationsvej.

Det er den 38-årige Fetin Bicen, der har boet 34 år i Danmark og privat bor i Farum, der giver Vedbæk et nyt pizzeria. Fetin har gennem de sidste 20 år arbejdet med mad og har blandt andet drevet et pizzeria på Frederiksberg i mange år.

– Jeg har ledt efter et mindre sted og valget faldt på Vedbæk, da det er et mindre samfund og lokalet passer perfekt til at drive et lille, håndterligt pizzeria, ” siger Fetin Bicen til Vedbæk.NET.

Det nye pizzeria lægger vægt på at give kunder en ægte italiensk oplevelse og pizzaovnen er derfor helt speciel og på åbningsdagen var interessen overvældende, hvor der blev solgt næsten 100 pizzaer:

– Ovnen er hentet hjem fra Italien og er en brandefyret stenovn. Det giver en meget autentisk smag og en snert af røg og det giver pizzaen en helt anden smag og struktur end den man kender. Og så bruger vi kun italienske produkter og benytter surdejsprodukter og dermed lægger vi os meget tæt på den ægte italienske måde at lave pizzaer på, ” fortæller Fetin.

(artiklen fortsætter under billedet)

Fetin Bicen er Vedbæks nye pizzabager (c) foto: Vedbæk.NET

Fetin Bicen er Vedbæks nye pizzabager (c) foto: Vedbæk.NET

Pizze Di Napo byder på lækre italienske pizzaer, pasta, sandwich og salater og der er også mulighed for catering, hvis kunderne ønsker det. Dertil fører forretningen er stort udvalg i italienske drikkevarer; både øl, vin og vand.

- Stort set alle vores produkter er fra en af Danmarks førende italienske grossister og dermed er vores pizzaer 99 % italienske og er der nogle specielle italienske produkter som kunderne ønsker, taget vi det gerne hjem, ” slutter Fetin der selv står bag disken sammen med en italisk pizzabager.

Pizze Di Napo har åbent alle ugens dage fra klokken 11 – 21 og på hverdagene er det frokosttilbud, hvor der er 20 % rabat på alle varer, bortset fra drikkevarer. Der er mulighed for at sidde indenfor og spise og om sommeren vil der også være mulighed for at sidde på en bænk udenfor.

Alt er på plads i Vedbæks nye pizzeria Pizze Di Napo og ovnen er klar til at blive fyret op (c) foto: Vedbæk.NET

Alt er på plads i Vedbæks nye pizzeria Pizze Di Napo og ovnen er klar til at blive fyret op (c) foto: Vedbæk.NET

Interessant historie for dig? Måske også for andre. Del artiklen med dine venner

5 Responses to Ægte italiensk pizza i Vedbæk

  1. Jens Røgind, Vedbæk Strandvej

    Velkommen til dette nye pizza-sted………selv om vi helst havde set galleriet fortsætte. Og et såkaldt pizzaria henlagt til det nu nedlagte franske spisehus’ lokaler….men sådan skulle det ikke være.
    Håber samme pizzasted ikke er et af de sædvanlige med ikke-autentisk italiensk mad af ubestemmelige herkomst, men netop…ja, italiensk.
    Det skal naturligvis prøves…

  2. Jens Røgind, Vedbæk Strandvej

    Har senest forgangne søndag aften afprøvet vort nye pizzaria….
    Og klart: godkendt!
    Dette er ikke nogen madanmeldelse, men både min kone og jeg er glædeligt overrasket over kvaliteten. En ganske autentisk italiensk kvalitet – der heldigvis ikke er som flertallet af den slags steder hvor hverken ejer eller “kokke” aldrig har været i nærheden af det italienske.
    Pizze Di Nappo er tydeligvis også allerede en succes – køen og ventetid inkl. telefonbestilling kan åbenbart være meget lang.

    Vi har manglet et så godt pizza sted i vor lille by…..og Pizze Di Nappo er meget tæt – men for nuværende kun tæt – på at nå kvaliteten som Costa Smeralda på Bolbrovej i vor naboby kan stille op med. Til gengæld er det så rart ikke at skulle køre så langt efter maden.

  3. Kenneth Stolten

    Jeg har selv besøgt Pizze di Napo i dag og var knap så positivt stemt som tidligere indlæg. Min “anmeldelse” kan læses her – http://pizzakermit.wordpress.com/2012/08/26/pizza-di-napo-anmeldelse/

  4. J.nielsen

    Jeg er også knapt så positiv. Hvis man har lyst tid til at vente en time, på en pizza som er brændt i bunden og skorpen, som ikke smager af noget og som tilgengæld koster omkring 70 kr. Er det fint nok!! Så kan man bare lige så godt køre længere for at få en fat i en lækker pizza, vil jeg mene!! Jeg har indtil videre fået 2 tilgode seddeler. Een pga. en meget brændt pizza vi havde ventet en time på. Og een pga. At pizzaen var blevet kold da vi hentede den, vi var der endda lidt før den famøse time var gået, der manglede også en “topping” på den. Vi fik at vide at vi skulle komme 10 min før (den aftalte tid) næste gang, hvis vi ville være sikker på at få en varm pizza. Så tænker jeg bare at ideen med takeaway går lidt af( nemt, hurtigt og ikke krævende). Jeg håber meget på det bliver bedre, når rutinen er kørt ind og nyhedens interesse måske har lagt sig lidt. Jeg havde set meget frem til et lækkert pizzaria tæt på.

  5. Mj

    Jeg må desværre også give dårlig karakter til det nye pizzaria, de fire gange jeg har købt sandwich eller pizza, har jeg haft lignende oplevelser-ikke én gang har det levet op til pris og forventning.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>