Onsdag aften godkendte kommunalbestyrelsen sit eget forslag til en ny lokalplan og et tillæg til Kommuneplan 2009 og det betyder, at der nu kan komme gang i dels en høringsproces og dels et borgermøde og dermed starter inddragelsen af borgerne omkring Henriksholm som skal munde ud i, at der kan komme gang i byggeriet på forsvarets tidligere arealer i Vedbæk – Henriksholm. Både Byplanudvalget og Økonomiudvalget har allerede godkendt forslagene.
Det er kommunens forvaltning, der i samarbejde med Freja Ejendomme, der har udarbejdet forslaget til den nye lokalplan for området samt tillægget til kommuneplanen og dermed kan entreprenørerne nu komme i gang med at opføre blandet boligbebyggelse på dele af Henriksholm-området i Vedbæk.
Ved beslutningen kan planerne offentliggøres og herefter skal de i høring, ligesom der planlægges et borgermøde om lokalplanforslaget. Planen er, at der skal opføres 150 boliger som samlet set anslås at løbe op i med end en milliard kroner og priser på hver enkelt bolig på op til ti millioner kroner. Udover villaer er der planlagt lejligheder og muligvis kontorer i det gamle ”otte-tal” som tidligere husede Forsvarskommandoens medarbejder.
Det er i øvrigt grundlæggerne bag Sjælsø Gruppen Ib Henrik og Torben Rønje, der står bag opførelsen af op boligerne. Brødrenes karriere i ejendomsbranchen går helt tilbage til 1977, da de som 21 og 23 år gamle stiftede mæglerfirmaet Brdr. Rønje og senere grundlagde Sjælsø Gruppen som senere blev børsnoteret. Det skriver jv.dk.
Siden satte først byggekrisen og siden finanskrisen ind, Torben Rønje blev ramt af alvorlig sygdom, og fra slutningen af 2009 var ingen af de to stiftere længere med i det nu modvindsramte udviklingsselskab.
Til gengæld skruede brødrene op for blusset i deres eget selskab, Kongeegen A/S, som hidtil havde rummet investeringsejendomme og mindre projekter med renovering. Og i foråret skrev brødrene under på en aftale, som lægger op til byggeri for mere end en milliard kroner på Henrikholms-området i Vedbæk, skriver avisen.
Hvornår første spadestik vil ske er endnu uvist, da bl.a. høringsprocessen først skal overstås, men et realistisk bud er byggestart i slut efteråret 2012 eller starten af 2013 og dermed vil de første familier kunne flytte ind i slutningen af 2013 eller starten af 2014.
I forbindelse med planlægningen af byggeriet er der udarbejdet en designmanual, som kan ses her.

Der er lagt op til byggeri for mere end en milliard på Henriksholms-området i Vedbæk (c) foto: Rudersdal Kommune/Freja Ejendomme
jv.dk, Nils-Ole Heggland, 20/6-2012.
Opdateret: 22/6-12 09:59
Nye kommentarer