Enrum Slot i Vedbæk lægger kulisse til DR’s successerie ”Forbrydelsen”

Optagelserne er i fuld gang til de sidste 10 afsnit i trilogien om Sarah Lund. ”Forbrydelsen III” handler denne gang om den økonomiske krise og følgerne af den, både menneskeligt og moralsk, som forfatter Søren Sveistrup tager under behandling og Enrum Slot i Vedbæk bruges som kulisse.

Producent på “Forbrydelsen III” Piv Bernth fortæller:

– Vi er i gang med optagelserne til ”Forbrydelsen III” og én af hovedkaraktererne har i serien privat bopæl på Enrum Slot i Vedbæk. Vi har været i gang på Enrum Slot et stykke tid og optagelserne er endnu ikke afsluttet, ” siger hun til Vedbæk.NET.

Forbrydelsen III” handler om et tilsyneladende tilfældigt drab på en sømand og det fører Sarah Lund igennem finansverdenen, Statsministeriet og forskellige sociale lag, der alle er blevet berørt af krisen, og som viser sig at afdække nogle af samfundets virkelige skyggesider.

Forbrydelsen III” har mange nye navne på rollelisten. Sofie Gråbøl og Morten Suurballe får denne gang selskab af blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Olaf Heine Johannessen, Trine Pallesen, Jonatan Spang, Sigurd Holmen Le Dous, Helle Fagralid, Anders W. Berthelsen og Stig Hoffmeyer.

Forbrydelsen III” er planlagt til udsendelse i september 2012.

Det er ikke første gang, at Danmarks Radio bruger Vedbæk til kulisse.i december måned sidste år var Danmarks Radio og Lasse Spang Olsen på Vedbæk Havn for at optage nytårsprogrammet ‘Lasses uheldige dag’ som DR 2 viste mellem jul og nytår. Du kan læse mere hér og se billederne fra optagelserne hér.

”Forbrydelsen III” optages bl.a. på Enrum Skot i Vedbæk (c) foto DR Tine Harden

”Forbrydelsen III” optages bl.a. på Enrum Skot i Vedbæk (c) foto DR Tine Harden

Interessant historie for dig? Måske også for andre. Del artiklen med dine venner