Det talentfulde BSV fodboldhold 2000-1 fra Vedbæk blev uden at tabe en eneste kamp, en suveræn vinder af den anerkendte “Champions League for Kids” i elite-rækken.
Turneringen er designet efter samme princip som den rigtige turnering og har talt de 20 stærkeste hold fra sjælland der i hele vintersæsonen har kæmpet om den eftertragtede pokal.
Drengene fra BSV blev som vaskeægte vikinger, ført an af deres træner Ibrahim Al-Faour igennem 16 fantastisk intense kampe, hvor al modstand blev nedkæmpet uden nederlag med dybt engagement, talent, viljestyrke og benhårdt arbejde.
I turneringen vandt holdet blandt andet over Vallensbæk, som var ubesejret i de seneste 4 år, og den sidste kamp blev spillet mod ærkerivalerne fra FCN, som blev vundet fuldt fortjent 3-2.
Samtlige 26 spillere fra truppen har igennem turneringen været I brug, og stadig stod BSV ubesejret.
Stort tillykke fra Vedbæk.NET!

Holdet var: Sidst fra venstre: Marcus Djursø, Carl Frederik Schambye, Christian Jespersen, Zacharias Nicolaisen, William Borglit, Rasmus Bastman, Træner Ibrahim El-Faour, Alexander Ikov, Julius Lynggaard, Niklas Gundersen, Alexander Perch, Benjamin Bisgaard Haarbo og målmand Emil Wochner (c) foto: Helene Tølbøll Djursø
Nye kommentarer