Pinsen bliver solrig i Vedbæk

De næste par dage bliver sommerlige, men fra søndag bliver det en smule køligere og der er risiko for byger og torden, specielt lørdag.

Fredag:
Vi er stået op til sol og den varer ved det meste af dagen. Her til formiddag kommer temperaturen op på 18 grader og i eftermiddag kommer vi lige på den anden siden af 20 grader. Fortsat fint vejr til aften. Vinden vil hele dagen være svag fra sydøst.

Lørdag:

Natten til lørdag kommer der skyer og muligvis en smule regn. Det er dog noget usikkert. Lørdag morgen kommer solen tilbage og temperaturen kommer op på omkring 22 grader i eftermiddagstimerne. Der er risiko for kraftige byger og torden sidst på lørdagen. Vinden vil fortsat være svag og kommer fra sydøst.

Søndag /Pinsedag:

Natten til søndag en smule skyer men søndag morgen er der masser af sol. Temperaturen når op omkring 20 grader og vinden vil fortsat være svag.

Mandag / 2. pinsedag:
En blandingsdag med skyer og sol. Det bliver lidt køligere og vinden frisker op fra vest.

God pinse og god weekend.

Pinsesolen vil danse over Vedbæk (c) foto: Vedbæk.NET

Pinsesolen vil danse over Vedbæk (c) foto: Vedbæk.NET

KILDE: TV2 Vejrcenter.

 

Interessant historie for dig? Måske også for andre. Del artiklen med dine venner